Tak for to hyggelige receptioner – og for de flotte bidrag!

Der var hyggelig stemning og højt humør, da vi i midten af september holdt to receptioner. Vi vil gerne sige tak til alle, der kom og bidrog til den gode stemning – og samtidig støttede op om en god sag.

Anledningen for receptionerne var vores 5-års jubilæum, fremvisning af vores nye kontorer i Indre By, og ikke mindst, at Thomas Skou i år er blevet optaget som partner i CMP A/S. Det er en udvikling, vi er enormt stolte over, og som vi vil bygge videre på i de kommende år. Men det er også en udvikling, der ikke havde været mulig uden vores familie, venner og samarbejdspartnere. Derfor holdte vi også receptionerne, så vi kunne invitere dem alle og sige tak for støtten de sidste fem år.

Som forventet blev det to hyggelige eftermiddage med mange glade mennesker og en dejlig stemning. Det vil vi gerne takke hver en gæst for, men derudover vil vi også benytte lejligheden til at sige tak for de fornemme gaver. Selv modtog vi mange fine ting, mens Mødrehjælpen fik mange flotte donationer. Vi er blevet oplyst om, at der tilsammen tikkede hele 6.000 kroner ind på Mødrehjælpens konto fra vores gæster. Det er vi utroligt taknemmelige for, og vi har derfor valgt at kvittere for de mange flotte bidrag og runde det samlede beløb op til 10.000 kroner.

Som flere af vores gæster nok bemærkede, havde vi hyret en fotograf til at knipse nogle billeder, og nedenfor kan du se et lille udpluk fra de to receptioner.

Vi siger endnu en gang tak til de mange, der kom forbi og fejrede os – vi glæder os til næste gang.

NB. Klik på billederne for at forstørre