Seniorkonsulent

CMP er et hastigt voksende konsulenthus med ambitionen om at være den førende leverandør af konsulentydelser indenfor kapitalmarkedsforhold for Danmarks største finansielle institutioner og erhvervsvirksomheder.

Derfor har vi brug for flere konsulenter med specialistviden og forretningsforståelse inden for vores fokusområder, og med en dyb og tværgående forståelse for produkter, systemer, processer. Herunder specialistviden inden for regulering af kapitalmarkedsområdet, hvor vi aktuelt oplevere øget efterspørgsel efter vores ydelser.

Som konsulent hos CMP vil du komme til at arbejde projektorienteret hos vores kunder med for eksempel:

  • Udvælgelse, implementering og opsætning af nye produkter, processer og systemer inden for handel, risikostyring, clearing og afvikling af kapitalmarkedsprodukter.
  • Rådgivning inden for reguleringen af kapitalmarkedet (MiFID II, AML, CRD IV, FRTB og IFRS9)
  • Rådgivning, validering og udvikling af finansielle modeller bl.a. value-at-risk, kreditmodeller, stress tests og dynamiske analysemodeller.

Vi arbejder med alle de førende systemer der bruges i kapitalmarkedsafdelinger og med nye processer, bl.a. affødt af ny regulering af kapitalmarkederne. Du må meget gerne have erfaring med finansielle modeller i Excel/VBA, SAS, Mathematica eller lignede værktøjer.

Vi søger både profiler med en baggrund fra forretningen og fra teknologien. Det er naturligvis ikke påkrævet at du er ekspert inden for alle produktområder, systemer og processer, men du skal komme med en betydelig forretningsforståelse inden for dele af vores fokusområde, evnen til at tænke på tværs og viljen til at blive ved med at lære nyt.

Du har formentlig en kandidatgrad indenfor finansiering, regnskab, økonomi, matematik eller informations-teknologi. Alternativt eller som supplement har du en baggrund i den finansielle sektor med en stærk erfaring fra en kapitalmarkedsafdeling; enten fra front-, middle- eller back-office. Det er en fordel, at du har konsulenterfaring.

Som person er du kompetent, professionel og rar at arbejde sammen med. Du er nysgerrig af natur og har nemt ved at opbygge tillidsfulde relationer. Du har gode kommunikative færdigheder, og evner at præsentere komplekse problemstillinger på en let tilgængelig måde.

Vi er en meget uformel organisation der arbejder med en udstrakt grad af frihed under ansvar, og det forventer vi at du kan trives med og håndtere. Du arbejder selvstændigt og bidrager samtidig til helheden; uanset opgaven og din rolle er du fokuseret på at løse kundens udfordringer.

Ansøgningsfrist: Vi læser ansøgninger og C.V. løbende og kan derfor invitere til samtale før udløb af ansøgningsfristen; onsdag den 27. april 2016.

Ansøgning og CV sendes til Head of People & Organisation, Peter V Krogh på pvk@cmp.as  (+45 3122 5358) hvortil også spørgsmål om stillingen kan rettes.