Medarbejder til Finansiel risikostyring og Compliance

Har du 4-6 års praktisk erfaring inden for finansiel risikostyring & compliance? Har du lyst til faglig og personlig udvikling i et konsulenthus i vækst, som er blandt de førende inden for rådgivningsydelser til kapitalmarkedet? Brænder du for direkte kundekontakt? Så har du muligheden hos Capital Market Partners.

CMP er et hastigt voksende konsulenthus med ambitionen om at være den førende leverandør af konsulentydelser inden for kapitalmarkedsforhold for Danmarks største finansielle institutioner og erhvervsvirksomheder.

Financial Risk Management & Compliance er en del af Capital Market Partners, der tæller omkring 20 engagerede konsulenter i Danmark. Vi rådgiver en række af de førende banker og forsikringsselskaber i Danmark og Skandinavien inden for finansiel risikostyring & compliance.

Vi er et dedikeret team i vækst, hvor fagligheden er i højsædet og arbejdsmiljøet kan være hektisk, men med en uformel og humoristisk omgangstone.

Derfor har vi brug for flere konsulenter med specialistviden og forretningsforståelse inden for risikostyring og regulering af kapitalmarkedsområdet, hvor vi aktuelt oplever øget efterspørgsel efter vores ydelser.

Jobbet

Som konsulent i finansiel risikostyring & compliance vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Rådgivning indenfor fx MiFID II, AML, CRD IV, FRTB og IFRS9
  • Rådgivning, validering og udvikling af finansielle modeller bl.a. value-at-risk, kreditmodeller, stress tests og dynamiske analysemodeller.
  • Værdiansættelse af finansielle instrumenter
  • Udvikling og validering af risiko- og solvensmodeller – især indenfor kreditrisiko, markedsrisiko og likviditetsrisiko
  • Konsekvensberegninger i f.t. overgang til Basel IV
  • Myndighedsrapportering
  • Opsætning af governance struktur
  • ICAAP

Vi arbejder med alle de førende systemer, der bruges i kapitalmarkedsafdelinger og med nye processer, bl.a. affødt af ny regulering af kapitalmarkederne. Du må meget gerne have erfaring med finansielle modeller i Excel/VBA, SAS, Mathematica eller lignede værktøjer.

Din profil og kvalifikationer

Du har arbejdet med finansiel risikostyring & compliance enten i en bank eller som konsulent i 4-6 år. Det er en fordel, men ingen forudsætning, hvis du har erfaring med nogle af følgende compliance-områder (CRD IV, FRTB, IFRS 9, MiFID II, AML).

Din uddannelsesmæssige baggrund er cand.scient.oecon, cand.oecon, cand. polit. eller cand. merc fir/fin og du har eventuelt undervist på kandidat- eller MBA-niveau.

Du skal have lyst til at arbejde med tal og komplekse finansielle modeller samt være i stand til at arbejde med regneark, SAS, Mathematica eller lignende værktøjer. Sprogligt er du god til at formidle komplekst indhold og resultater på en let tilgængelig måde på både dansk og engelsk.

Som person forestiller vi os, at du er analytisk, er god til at kommunikere – gerne med et smil, har en hurtig indlevelsesevne i kundernes problemstillinger samt en høj kvalitetsforståelse. Du er i stand til at arbejde med flere komplekse opgaver ad gangen, og du formår at løse dem med respekt for deadlines.  Du har lyst til at indgå i et dynamisk og engageret team, som løser opgaver på tværs af forretningsområder. Desuden er du en udadvendt person med et stort drive og godt humør.

Vi er en uformel organisation, der arbejder med en udstrakt grad af frihed under ansvar, og det forventer vi at du kan trives med og håndtere. Du arbejder selvstændigt og bidrager samtidig til helheden; uanset opgaven og din rolle er du fokuseret på at løse kundens udfordringer.

Ansøgning

Arbejdssted: København og Århus

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende.

Ansøgning og CV sendes til hr@cmp.as mrk. ”Finansiel risikostyring”. Har du spørgsmål om stillingen, kan disse rettes til Managing Partner, Christian Thygesen på ct@cmp.as.