Junior- og senior-systemudviklere med erfaring fra de finansielle markeder

CMP er et hastigt voksende konsulenthus med ambitionen om at være den førende leverandør af konsulentydelser inden for kapitalmarkedsforhold for Danmarks største finansielle institutioner og erhvervsvirksomheder. Vores ydelser baserer sig på en dyb forretningsforståelse kombineret med en teknisk forståelse. På dette grundlag bygger vi bro mellem forretning og teknik hos vores kunder – og leverer effektiv, neutral og pålidelig rådgivning.

Vi arbejder med alle de førende systemer, der bruges i kapitalmarkedsafdelinger og med nye processer, bl.a. affødt af øget regulering af kapitalmarkederne. Vi er derfor altid på udkig efter dygtige folk med teknisk baggrund og erfaring. Selvom dit faglige fundament er teknisk, så er du motiveret af og indstillet på, at denne faglighed typisk bringes i spil i projekter og opgaver, som lever i krydsfeltet mellem teknik og forretning. Det betyder, at når vi efterspørger specifikke tekniske kompetencer nedenfor, så vil det typiske projekt indeholde andre elementer end udelukkende programmering.

Juniorprofil

Du er civilingeniør eller datalog og kan være både nyuddannet eller have et par års erfaring som systemudvikler. Det er ønskeligt og en fordel, at du allerede har arbejdet med systemer anvendt til handel, risikostyring, porteføljestyring, clearing eller afvikling. Vi støder på mange forskellige systemer og sprog hos vores kunder, så de systemmæssige spidsfindigheder hjælper vi med, men du skal have en vis erfaring med OOP igennem enten Java eller C#. Hvis du decideret har erfaring med J2EE, vil det være en stor fordel. Endelig har vi brug for, at du har basalt kendskab til relationsdatabaser og SQL.

Det er vigtigt, at du har både interesse for og gerne erfaring med kapitalmarkedet, da det er her, du vil begå dig. Du skal altså synes, at handel med aktier, obligationer, derivater osv. er spændende.

Seniorprofil

Du er civilingeniør eller datalog, og vi forventer, at du har omkring 8 års erfaring som systemudvikler. Vi forventer også at du har erfaring fra kapitalmarkedsområdet, hvor du sandsynligvis har arbejdet med systemer anvendt til handel, risikostyring, porteføljestyring, clearing eller afvikling.

Vi støder på mange forskellige systemer og sprog hos vores kunder, så de systemmæssige spidsfindigheder hjælper vi med, men du skal have stor erfaring med OOP igennem enten Java, C++ eller C#. Hvis du decideret har erfaring med J2EE, vil det være en stor fordel. Der vil også være en forventning om, at du har bred viden om relationsdatabaser, primært Oracle som de mange finansielle systemer kører på, men det vigtigste er dine generelle SQL kompetencer. Du må desuden gerne have erfaring med finansielle modeller i Excel/VBA, SAS, Mathematica eller lignede værktøjer.

Endelig forventer vi, at du med din erfaring, kan være relativt selvkørende og ikke er bange for nye udfordringer. Du har en grundlæggende indstilling til, at du kan løse de fleste tekniske problemstillinger – enten med den viden, du allerede har, eller også kan du hurtigt tilegne dig den.

Dine personlige kompetencer

Det falder dig fuldstændig naturligt at tage ansvar for en opgave. Du arbejder selvstændigt og bidrager samtidig til helheden; uanset opgaven og din rolle er du fokuseret på at løse kundens udfordringer. Du har muligvis erfaring som konsulent – eller som underviser.

Som person er du kompetent, professionel og rar at arbejde sammen med. Du er nysgerrig af natur og har nemt ved at opbygge tillidsfulde relationer. Du har gode kommunikative færdigheder og evner at præsentere komplekse problemstillinger på en let tilgængelig måde

Vi tilbyder

En stilling i et lille og højt specialiseret konsulenthus med ambitioner, der tror på, at vi er de bedste inden for vores branche. Indadtil er vi meget uformelle og forsøger at gøre alting så enkelt og ubureaukratisk som muligt. Vi tror klippefast på frihed under ansvar, så du vil få stor frihed, meget ansvar, afveksling, professionelle udfordringer, og gode muligheder for personlig udvikling og for at præge en virksomhed i vækst. Og så giver vi selvfølgelig en pæn grundløn samt bonus efter fortjeneste.

Ansøgning

Ring til Head of People & Organisation, Peter V Krogh på 3122 5358 for generelle spørgsmål til stillingen og CMP, eller til Senior Consultant, Claus Behn 4265 3200 for tekniske spørgsmål. Send din ansøgning til hr@cmp.as og mærk ansøgningen ’teknikerprofil’.