Capital Market Partners (CMP) er blevet en del af Lucht Probst Associates (LPA)

Den 13. juni 2019

Som pioner inden for anvendelse af digitale tjenester og løsninger er Skandinavien et meget digitaliseret samfund. Det har derfor været logisk for LPA at fortsætte deres vækstvej i Norden. Det skandinaviske marked er på forkant med  regulatoriske ændringer og med købet af CMP, er LPA nu perfekt positioneret til at imødekomme den lokale efterspørgsel.

CMP, grundlagt for 10 år siden og nu med 20 ansatte, er en velkendt aktør indenfor kapitalmarkedsområdet. Et vigtigt fokus, i deres succesfulde forretning, har altid været indenfor teknologi, hvor de har bidraget til en lang række teknologiske transformationer og forandringsprojekter indenfor kapitalmarkedet de seneste år.

For LPA er CMP den perfekte partner til at udvikle og udvide sin forretning i Danmark og den skandinaviske region. Selv om LPA allerede har en stærk kundetilstedeværelse i regionen, åbner købet af CMP nye muligheder. For fuldt ud at udnytte vækstpotentialet i Skandinavien har LPA brug for et erfarent lokalt team. Sammen med CMP-teamet kan LPA nu betjene kunder bedre end nogensinde før.

Den lokale tilstedeværelse i Norden er en vigtig merværdi for LPA, men tilføjelsen af CMP-teamet er gavnligt i flere aspekter. Deres værdier, know-how og passion for kapitalmarkedsindustrien flugter med LPA’s. Desuden arbejder CMP komplementært på kundesiden og bringer flere nye kunder ind i LPA’s portefølje. De har også en stærk tilstedeværelse på markedsområder, hvor LPA endnu ikke er aktiv i regionen, men som er af stor interesse – så som kapitalforvaltere, pensionsselskaber og forsikringsselskaber.

CMP-teamet vil fortsat udnytte deres kapitalmarkedsekspertise til at udvikle kundespecifikke løsninger og ydelser. “Med LPA’s globale rækkevidde og deres teknologiførende innovationer er vi nu i en god position til fortsat at udvikle den danske og nordiske kapitalmarkedsindustri”, siger Lars Christiansen, stifter og partner i CMP. De tidligere aktionærer Lars Christiansen og Christian Thygesen forbliver i virksomheden som en del af ledelsesteamet sammen med den nuværende og fremtidige administrerende direktør, Lotte Mollerup.

“For LPA, er og vil Skandinavien være en af de centrale strategiske regioner. Vi er begejstrede for at have fundet en lokal partner i CMP, som passer os perfekt – dyb kapitalmarkeds know-how kombineret med innovativ teknologi. Vi ser frem til at arbejde på den fortsatte udvidelse af vores forretning i Danmark og resten af Skandinavien sammen med CMP’s ledelsesteam”, siger Stefan Lucht, stifter og partner i LPA.

Om Capital Market Partners (CMP):

CMP kombinerer deres forretningskompetencer med teknisk viden og praktisk erfaring med projektledelse inden for kapitalmarkedet. Ved at bygge bro mellem forretningen, regulatoriske rammer og teknologi, understøtter vi IT, strategiske beslutninger, kapitalmarkedsprojekter og sikrer compliance. CMP assisterer aktørerne på kapitalmarkedet, der spænder fra de største nordiske banker til datacentraler til pension og forsikringsselskaber til asset management.

Om Lucht Probst Associates (LPA):

Lucht Probst Associates (LPA) er et teknologifirma med speciale i kapitalmarkedsindustriens krav og karakteristika. Siden 1999 har LPA digitaliseret og transformeret den finansielle servicesektor med det formål at øge kundeindtægter, reducere omkostninger og automatisk kortlægge lovkrav. LPA’s kerneforretning er den kontinuerlige forbedring og udvidelse i udvalget af teknologiløsninger til automatiseret rådgivning (LPA Digital Client Interaction), salg (LPA Captano) og dokumentation (LPA Doc) for finansielle instrumenter, strukturerede produkter og OTC-derivater.

LPA tilbyder markedsledende løsninger, der effektivt hjælper banker med at overholde MiFID II, PRIIPs og FIDLEG regler sammen med Key Investor Information Document (KIID). Dette dokument indeholder de vigtigste oplysninger om et finansielt produkt, herunder finansielle vilkår, risici og historiske resultatdata for detailinvestorer. Ud over selskabets DNA – udviklingen af ​​CapMarTec-løsninger (Capital Markets Tech Solutions) – tilbyder LPA strategisk rådgivning, ledelse og implementeringstjenester. I øjeblikket arbejder mere end 200 teknologi- og kapitalmarkedseksperter for deres internationale kundeportefølje på seks internationale steder.

https://en.l-p-a.com/